Har du bred erfaring med ledelse, HR og arbejdet i et ledelsessekretariat? Har du drevet forandringsprojekter, og kan du skabe motivation og begejstring og samtidig sikre stærke processer og strukturer? Så er du måske vores nye COO?
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber, og vi arbejder for de bedste rammer for, at branchen kan bidrage til at løse afgørende samfundsopgaver inden for velfærd, tryghed og den grønne omstilling.
Vi er en moderne brancheorganisation, som består af flere områder. Vi arbejder med interessevaretagelse, digitale brancheløsninger og sekretariatsbetjener garantifonde.
Vi repræsenterer en meget reguleret branche, så høj faglighed er vigtig for os. Men vi repræsenterer også en branche med vigtige samfundsopgaver, så udvikling og konstant dialog med omverdenen har også stor betydning.
I F&P – brancheforening for forsikring og pension – arbejder vi hver dag for at skabe størst mulig værdi for vores medlemmer – så de kan skabe størst mulig værdi for deres kunder, danskerne. Det gør vi både ved at udvikle og levere værktøjer og løsninger til vores medlemmer og ved at arbejde for, at vi nu og i fremtiden har en stærk og velfungerende forsikrings- og pensionssektor. Det er vigtigt for vores velfærdssamfund.
Hos F&P kommer du til at arbejde sammen med godt 140 kollegaer i Tuborg Havn. Vi værner om den høje faglighed, da den er afgørende for, at vi kan varetage forsikrings- og pensionsbranchens interesser. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, og at vi har det godt sammen. Derfor arbejder vi løbende på, at F&P er en god og sund arbejdsplads, hvor vi trives og har fokus på kompetenceudvikling.
Læs mere om F&P som arbejdsplads på www.fogp.dk.
Send din ansøgning med CV og relevante bilag, så vi har den senest den 18. august 2022. Har du spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte adm. direktør Kent Damsgaard i august på ked@fogp.dk og mobil 25853216. Vi forventer at holde samtaler i uge 34. Vi anvender PTP-analyse i forbindelse med samtalerne og vi vil også bede om at se en straffeattest.