Vil du arbejde med politisk rådgivning og interessevaretagelse i krydsfeltet mellem politik, samfunds-
kommunikation og erhvervsliv? Får du et kick af at følge nyhedsstrømmen og de politiske processer på Christiansborg? Så er du måske vores nye Public Affairs-praktikant til efterårssemesteret i 2026!
F&P er branche- og arbejdsgiverorganisation for landets forsikrings- og pensionsselskaber. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for, at branchen bliver kendt for sit bidrag til at løse nogle af de største udfordringer, det danske og internationale samfund står over for, herunder særligt i forhold til velfærd, tryghed og grøn omstilling.
Du bliver en integreret del af Public Affairs- og Kommunikationsafdelingen, der består af 15 dedikerede specialister, som gerne vil lære fra sig, og hvor du som praktikant bliver tilknyttet Public Affairs-teamet, der arbejder tæt sammen med kommunikation, presse og analyse.
Som praktikant vil du få erfaring med at:
Vi lægger vægt på, at du:
Derudover er det vigtigt, at du læser på en relevant videregående uddannelse. Det kunne f.eks. være statskundskab, samfundsfag, økonomi, sociologi, kommunikation eller lignende.
Det er en forudsætning, at praktikforløbet kan meritoverføres, så vi sammen sikrer, at vi lever op til de læringskrav, din uddannelsesinstitution stiller til praktikforløbet.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af en ambitiøs organisation med spændende og udviklende opgaver. Vi prioriterer høj trivsel og en god balance mellem arbejde og fritid, så det er muligt at få arbejds- og privatliv til at hænge godt sammen.
Vores kultur er kendetegnet ved faglig sparring, en uformel omgangstone og hurtige beslutningsprocesser, og vi tilbyder gode muligheder for udvikling og sparring.
Som vores kommende praktikant vil du få rig mulighed for at prøve kræfter med mange aspekter af Public Affairs-disciplinen og kickstarte din karriere inden for politisk interessevaretagelse. Derudover tilbyder vi:
Om os
I F&P – branche- og arbejdsgiverorganisation for forsikring og pension, arbejder vi hver dag for at skabe størst mulig værdi for vores medlemmer – så de kan skabe størst mulig værdi for deres kunder, danskerne. Det gør vi ved at udvikle og levere værktøjer og løsninger til vores medlemmer, rådgive om ansættelsesforhold og arbejde for, at vi nu og i fremtiden har en stærk og velfungerende forsikrings- og pensionssektor. Det er vigtigt for vores velfærdssamfund.
Hos F&P kommer du til at arbejde sammen med 160 kollegaer i Tuborg Havn. Vi værner om den høje faglighed, da den er afgørende for, at vi kan varetage forsikrings- og pensionsbranchens interesser.
Vi lægger vægt på et godt samarbejde, og at vi har det godt sammen. Derfor arbejder vi løbende på, at F&P er en god og sund arbejdsplads, hvor vi trives. Det betyder også, at vi har fokus på kompetenceudvikling og dine muligheder for at præge, hvordan dine arbejdsopgaver skal udvikle og udfolde sig.
Læs mere om F&P som arbejdsplads på www.fogp.dk
Sådan ansøger du
Send os en ansøgning senest den 3. april., men hurtigst muligt, da vi besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Praktikforløbet varer som udgangspunkt fra d. 1. september til den 1. januar, men vi tilrettelægger gerne forløbet, så det passer til dit uddannelsessted.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør for Public Affairs Christian Vitting Gregersen på tlf.nr. 5361 1005.
Vi opfordrer alle interesserede kandidater til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold. For at minimere bias i rekrutteringsprocessen opfordres du til ikke at vedhæfte foto i din ansøgning og CV.