Brænder du for at drive strategiske projekter og forme fremtidige løsninger i forsikrings- og pensionsbranchen? Og vil du være med til at kortlægge forretningspotentiale samt lede og deltage i projekter fra idéstadie til implementering? Så er du måske vores nye forretningsudvikler til F&P Brancheløsninger.
Vi søger en forretningsudvikler til vores afdeling for forretningsudvikling, der har ansvaret for udviklingen af nye løsninger og forretningsområder. Du bliver ansat i en organisation, der udvikler nye værdiskabende løsninger til forsikrings- og pensionsselskaber med udgangspunkt i ny lovgivning og teknologi, samt selskabernes ønsker og behov.
På den korte bane bliver du en del af den projektgruppe, som har ansvaret for at udvikle og implementere branchens nye samtykkeløsning. På den lange bane vil du have mulighed for at blive tilknyttet andre projekter, hvor du vil være en aktiv del af hele projektforløbet. Det betyder, at du blandt andet vil have ansvaret for udarbejdelsen af detaljerede business cases, foranalyser, beslutningsoplæg, løsningsbeskrivelser, medlemsinddragelse, leverandørstyring, planlægning af udrulning m.m.
Hvad kan du forvente?
Du bliver en del af en forholdsvis ny afdeling, der har ansvaret for forretningsudvikling i F&P Brancheløsninger.
I F&P Brancheløsninger får du omkring 60 kollegaer med forskellige fagligheder såsom it-udviklere, projektledere, Product Owners, forretningsudviklere m.v., der samarbejder om udvikling og drift af de bedste løsninger for vores branche. Vores løsninger spænder vidt fra it-infrastruktur, der anvendes ved pensionsoverførsler og forsikringsopsigelser, over forbrugerværktøjerne; PensionsInfo og Forsikringsguiden og til skadetakseringssystemet Autotaks. Derudover arbejder vi løbende på at udvikle nye løsninger.
Du vil som udgangspunkt få rollen som forretningsudvikler, men vil også skulle varetage opgaver af projektledelses karakter, og dermed være med til at lede og drive projekter eller projektspor i tæt samarbejde med både interne og eksterne interessenter.
Dine arbejdsopgaver – afhængig af dine kompetencer – vil blandt andet bestå af:
Hvem er den rette kandidat?
Ingen kan alting, men vi forestiller os, at du kan sætte flueben ved flere af disse punkter:
Hvad kan vi tilbyde dig?
Udover spændende og udviklende opgaver bliver du ansat i en ambitiøs virksomhed, hvor vi vægter trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv højt.
Vores kultur er præget af faglig sparring, en uformel omgangstone og hurtige beslutningsprocesser. Vi tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt en række attraktive personalegoder, herunder en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 17%, helbredsforsikring, ulykkesforsikring, tandforsikring, 7 ugers fri, en god kantineordning, fredagsbar og meget mere.
Om os
I F&P, branche- og arbejdsgiverorganisation for forsikring og pension, arbejder vi hver dag for at skabe størst mulig værdi for vores medlemmer, forsikrings- og pensionsselskaberne, så de kan skabe størst mulig værdi for deres kunder, danskerne. F&P Brancheløsninger er datterselskab til F&P, der udvikler og leverer værktøjer og IT-løsninger til vores medlemsselskaber.
Hos F&P kommer du til at arbejde sammen med 200 kollegaer i Tuborg Havn. Vi værner om den høje faglighed, da den er afgørende for, at vi kan varetage forsikrings- og pensionsbranchens interesser.
Vi lægger vægt på et godt samarbejde, og at vi har det godt sammen. Derfor arbejder vi løbende på, at F&P er en god og sund arbejdsplads, hvor vi trives. Det betyder også, at vi har fokus på kompetenceudvikling og dine muligheder for at præge, hvordan dine arbejdsopgaver skal udvikle og udfolde sig.
Læs mere om F&P som arbejdsplads på www.fogp.dk
Sådan ansøger du
Er stillingen noget for dig? Send din ansøgning via vores hjemmeside senest den 23. november 2025. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jacob Nisgaard Larsen på tlf.nr. 41919143
Vi opfordrer alle interesserede kandidater til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.